Meningen med vold

Når en person systematisk udsættes for vold, kan nogle bestemte mekanismer træde i kraft. Resultatet af langvarig vold kan være midlertidig nedbrydning af selvtillid og selvværd og ringe evne til at handle.

Selve voldsdynamikken i parforholdet kan skitseres sådan:

1. Spændingsopbygningsfasen - imellem voldsepisoderne.
    Han bliver mere og mere utilfreds. Kvinden forsøger at glatte ud
    og undgå konflikter.

2. Voldsfasen.
    Spændingen kulminerer i vold

3. Genopbygningsfasen.
    Vold veksler med varme. Fasen er præget af mandens anger og
    løfter om bedring.

4. Manglende handlekraft.
    Kvinden kan ikke finde ud af hvad der udløser volden. Hun har
    ikke kunnet slippe væk fra volden p.g.a. mandens styrke og
    angst for repressalier. Hun begynder at opgive at gøre modstand.
    Hendes tro på ,at det kan eller vil blive anderledes, svækkes midlertidigt.
    Hendes tillid til evner og hand lekraft sløres. Hun får gang på gang
    at vide, at det er hendes egen skyld. Hun påtager sig skylden. 
    Hun har skyldfølelser og skammer sig og føler sig handlingslammet. 

    Det unormale synes at være blevet normalt.

© Kvindehjemmet 2011